Vores Historie

En informations side til Grønne Ernas venner og bekendte

Grønne Erna, E117’s historie

En ung 75-årig
Overført tekst fra artikel i TS-bladet 1983 (overført til tekst-dokument af Caspar Mose, 2018-09)
Første begyndelse (red)
”Syn foretaget af Fiskeriinspektionen for Nordsøen og Skagerrak. Alt i Orden. Se Synsforretningerne.”
Således lyder den første indføring i Tilsynsbogen for kutteren ERNA E 117 af Esbjerg, kontrolnummer J
1188, Registreringsbogstaver NQRC (senere ændret til OWHN). Om skibet oplyses det, at hun er bygget i
Esbjerg i 1908 af S. Abrahamsen. Hun beskrives således:
”Forskibet: glat Boug med underløben Stevn.
Agterskibet: rund hæk bygget på kravel med galv.
Jern Forboltning. Skibetsdrægtighed er 42 32/100 Total Tons. 15 10/100 Netto Tons”
Skibet var rigget som fiskekutter med to master og forsynet med en cylindret 15 HK motor, bygget i året
1908 på Carl B. Hoffmans Fabrik i Esbjerg og installeret samme år. Fabrikationsnummeret var 337. Skruen
var en omstyrbar skrue af metal.
I dag (1983; red), kan suppleres med følgende data:
Længde: 17,26 m (56,6 fod)
Bredde: 5,21 m (17,1 fod)
Dybgang: 2,04 m (6,5 fod)
Underdækstonnage: 35,85 BRT/ 13,00 NRT
Sejlareal: 180 m³ (stor, mesan, fok, klyver); forøgelse (jager, stor og mesan topsejl) 80 m³, total 260 m³
ERNA, som hun oprindeligt var døbt, var bygget af eg og bøg. Stormasten en pælemast. Mesanmasten må
nærmest betegnes som en papegøjemast. Sejlføringen var meget imponerende, hvilket tydeligt fremgår af
et fotografi, som blev taget af hende i Esbjerg havn 1909. I dag (1983, red) er rigningen ganske vist lidt
anderledes på en del områder, men hun er stadig galease og efter vores mening særdeles smuk (1983
riggen var stormast med topstang og større mesan mast, hvilket var tæt på en typisk kutter rig i Esbjerg
omkring 1890 – 1920’erne; red)
En ny begyndelse (red)
I 1978 blev skibet erhvervet af os. Vi er 13 anpartshavere med meget forskellig baggrunde. Men vi har det
tilfælles, at vi alle kan lide at sejle. Da vi købte skibet, hed det MERMAID. Det kunne vi ikke acceptere som
navn for et godt dansk træskib, så vi ønskede at give hende sit oprindelige navn tilbage. Desværre var der
allerede et skib i København, indregistreret under det navn og da reglerne siger der kun må være et skib
over 20 BRT indregistreret unders et bestemt navn i hver havn, måtte vi finde på noget andet. Nu var vi
heldigvis bekendt med lidt af hendes forhistorie så problemet var faktisk ikke så stort. Da ERNA blev søsat i
Esbjerg havn var hun som et af de eneste skibe i havnen malet grøn. Det var ellers normalt at male
fiskerbådene hvide, evt. med en anelse blåt iblandet, således at solens stråler blev reflekteret og ikke
varmede lastrummet op og derved ødelagde fiskene. Måske var man ligeglad med det, da hun var bygget
med dam. Måske havde ejerne deres særlige grunde til at give hende denne farve. Det finder vi vel aldrig
ud af, men i hvert fald medførte det at hun aldrig gik under andet navn end GRØNNE ERNA – og det hedder
hun altså i dag.
Motorerne og udstyr (red)
ERNA’s første motor var næppe stor nok til, at man kunne kalde hende meget andet end Sejlskib med
Hjælpemotor. Og i henhold til Nationalitetsbeviset sejler hun fortsat under denne betegnelse.
Den næste motor må have betydet meget for fiskeriet på den tid. Det drejer sig om en såkaldt
’kreditmaskine’, en 40 HK Hera råolie motor med en cylinder, som blev indlagt i 1922. ’Kreditmaskine’ blev
den kaldt, fordi man kunne få den installeret for næsten ingen udbetaling, idet fabrikken gerne ville ind på
markedet; men motoren var faktisk ikke god nok til at optage konkurrencen. Den blev udskiftet i 1931, med
en ny 72 HK en cylindret 2-takts råolie motor af mærket June-Munktel.
Nogle år senere, nemlig i 1935 blev skibet forsynet med elektrisk lysanlæg på 12 volt. Der blev dog først i
1938 udstyret med radioanlæg (mange Esbjerg kuttere havde ikke radioanlæg under krigen, red).
Allerede i begyndelsen af 1942 syntes motoren at være nedslidt. I hvert fald blev den adskilt og efterset på
det tidspunkt, cylinderen blev udboret, nyt stempel og nye ringe blev isat osv. Det var dog tilsyneladende
ikke godt nok for i 1943 blev hele motoren udskiftet med den nuværende motor (1983, red), som er en 77-
85 HK en cylinderet 2-takts Hundested motor, som giver skibet en fart af 7 – 8 knob.
Det var i forbindelse med denne motor at følgende historie fandt sted
Anekdoter fra tiden under 2. verdenskrig
Efter besættelsen af Danmark ønskede den tyske besættelsesmagt at have kontrol med alle både som,
specielt, anløb Esbjergs havn. Man ønskede naturligvis at forhindre at der blev bragt kontrabande, agenter,
sabotører og lignende fra England til Danmark. I den anledning var der i området placere to patruljebåde,
som fiskerne skulle kontakte, når de kom hjem, fra fiskeri. Den ene lå ved udsejlingen ud for Skallingen.
Man kunne med et b øje- og kædesystem lukke indsejlingen om natten og alle indgående skibe skulle
melde sig til tyskerne ved passage, så skibspapirerne kunne blive kontrolleret.
Dette var naturligvis et irritationsmoment, som de vestjyske fiskere ikke bare kunne affinde sig med, og der
blev da også snakket om, at man burde ”gør’ no’et we’et”. Daværende skipper Ewald Thinnesen, som gik
for at være blandt de mere hårdhudede, blev drillet med, at han ikke turde gøre noget ve det. Han svarede
ikke på drillerierne, men ved en af de første hjemkomster efter ar den nye motor var ilagt, blev han, da han
blev prajet af den tyske patruljebåd, som han var på vej hen tul, så sur, at han, da han skulle have slået bak,
satte fuld fart fremover og kolliderede med tyskeren. Den tyske inspektionsbåd måtte flere måneder på
værft, mens ERNA blot fik skrabet lidt af sin, i øvrigt på dette tidspunkt, hvide maling af.
Nu (1983, red) afdøde skipper Thinnesen klarede frisag ved at henvise til, at han endnu ikke havde fuld
fortrolighed med den nye motor. Thinnesen berettede til forfatteren, at det var den daværende ejer,
grosserer E. Bojesen, Esbjerg, som i den anledning gav ham det tilnavn, som han siden – og med en vis
stolthed – var kendt under, nemlig ”Kaptajn Blod”.
Senere i 1943, under skipper Rudolf Pedersen, blev ERNA beskudt af fly under fiskeri i Nordsøen. Nogle
siger, at der var tale om britiske fly, som ville forhindre, at den danske fiskeflåde fangede fisk til tyskerne.
Andre påstår, at det sikkert var Belgiske fly, mens atter andre – og det er nok mest sandsynlige – hævder at
det var tyske maskiner, der angreb. Resultatet var i hvert fald, at styrehuset og skorstenen blev
gennemhullet og mesansejlet skudt i laser. Det samme blev dyner og madrasser, som besætningen havde
anbragt i lukafet ovenpå et bord, som de søgte dækning under. En granat satte sig sågar fast i skylightet til
lukafet uden at eksplodere. Det berettes at fiskeskipper Aksel Outzen, hvis bror befandt sig om bord på
båden som besætningsmedlem at da skibet efter overfaldet ankom til indsejlingen før Esbjerg og blev
bordet af nogle tyske officerer for at få checket papirer og last, nægtede at tro på at hun ikke var sunket i
Nordsøen for det havde de nemlig fået at vide. Selv da de fik skibspapirerne forevist insisterede de på, at
det ikke var ERNA. De blev da bedt nedenunder og fik forevist den ueksploderede granat, som sad i
træværket i skylightet. Det tog ikke mange minutter før tyskerne forladt skibet i chokeret tilstand, og nu
troede de pludselig p at oplysningerne var korrekte.
Dammen blev endeligt lukket og proppet i 1941. I perioden op til var lastrummet delt med en halvdel til is
og en dam. Som is blev billigere at producere og prisen for frisk fisk ikke længere var højere var der ikke
længere en fordel i at have dam i skibet.
Outzen var skipper på skibet fra sommeren 1947 til 14. juni 1961. I 1951 forestod Outzen at skibet igen blev
malet grøn. Skrogfarven forblev grøn frem til 1975, hvor den blev malet blå. I 1978 fik skroget igen farven
grøn.
Erna har været gennem hele fiskeriets udvikling. Outzen beretter, hvordan han i sin tid selv var med til at
fange både sild, tobis, torsk, laks og sågar også hajer. I forbindelse med laksefiskeriet, som fandt sted i
Østersøen foreligger følgende beretning:
Under en tur i 1953 lå båden oppe i den Botniske Bugt ud for Riga. Man havde lige sat kroge ud, da en
russiskpatruljebåd prajede skibet. Russerne prøvede først at kontakte besætningen på engelsk, men der var
ingen der ”forstod”, hvad der blev sagt. Mærkelige fagter og gerninger hjalp lige lidt. Vinden var i
mellemtiden ved at blæse godt ip op til hård kuling, så den mindre sovjetiske patruljebåd ville gerne i gavn.
Man prøvede derfor med truende bevægelser at føre mandskabet på Erna forståeligt, at de skulle følge.
Men næppe var russerne begyndt at sejle mod land, før Outzen slig motoren fra, så de begyndte at drive.
Russerne truede ved at sigte på dem med deres kanon. Da dette ikke hjalp, gav de til sidst op og sejlede
alene afsted. Så snart de var rimeligt sikkert, blev motoren atter sat til og gik det mod Danmark –
efterladende kroge og hvad der til hører, hvor det var.
E rna har haft seks hold ajere, før hun blev erhvervet af Aps. Grønne Erna. Ifølge det originale Klassifikations
Certifikat tilhørte skibet først Chr. A. Christensen og Jens Brølund Iversen i Esbjerg. Antagelig er Brølund
Iversen hurtigt blevet købt ud af Christensen, idet kun dennes navn er anført tilsynsbogen. Da han døde,
overgik ejerskabet til Christensens enke idtil skibet i 1941 blev købt af grosserer G. Bojesen, som bla.
Handlede med cykler. G. Bojesen havde tre andre kuttere, som sikkert var købt i investeringsøjemed, men
måske også for, at kunne hjemføre artikler til virksomheden. I hvert fald fortæller skipper Outzen at han
flere gange havde alt hvad han kunne medbringe hjem af dæk og slanger fra England.
I øvrigt fortælles det, at dagen efter Bojesen havde købt Erna og kom ned til havnen for at se nærmere på
skibet, var skibet forsvundet. En fisker, kaldet ”Fulde Viggo” og to andre havde stjålet skibet for at sejle til
England, men de havde ikke taget sig i agt, for der var ikke nok petroleum til turen. Et par dage senere kom
de tilbage til Esbjerg, hvor de blev arresteret. Tyskerne ville som den ansvarlige have ”Fulde Viggo” skudt,
men han var heldig og nøjedes med at komme to år i fængsel.
Den gamle tilsynsbog slutter den 6. august 1970. Den nye bog, som erstatter denne, er første gang dateret
17. april 1974. Hvad er der sket i disse mellemliggende år, næsten 3½ år? Et enkelt rygte siger at Erna på et
tidspunkt var involveret i smugleri fra Helgoland, men det har været umuligt at få dette be- eller afkræftet.
Derimod ved vi, at skibet i 1972 blev solgt til grosserer T. A. Larsen, i København, med henblik på at skulle
på langfart. Skibet fik rig og udstyr bragt i orden og afgik mod Spanien. På grund af hårdt vejr i
Helgolandsbugten vendte de om. I Kielerkanalen mødte de kraftig is og under forsøget på at forcere isen
kom der hul i klædningen. For at redde skib og mandskab grundstødte de skibet på Kielerkanalens stejle
bred. De sikrede yderligere skibet med trosser til land. Mandskab, deres udstyr og dele af skibets
udrustning findes stadig. Herunder en redningskrans, skibsur og Navnebræt (red). Skibet blev hurtigt hævet
af en flydekran og bragt ind til Rendsburg. Reimer, der var sendt ud af forsikringsselskabet, købte skibet for
bjergningsbeløbet og tog det til København. I København stod det på bunden ved værftet i Sydhavnen.
Reimer har fortalt, at da man siden havde fået Erna flydende igen og renset godt ud, gik man ned for at
sarte motoren. Den sprang i gang ved første forsøg.
I 1974 blev Erna solgt til kaptajn E. C. Bantz, som døbte skibet Mermaid og indrettede passageraptering i
lasten. I september 1975 registreredes skibet solgt til læge Henning Nyhus i København. 3 år senere, 3.
november 1978 ændrede skibet, ifølge Skibsregistret navn il Grønne Erna i skibets Nationalitetsbevis.
Og hvad så dette syvende hold ejere tænkt sig med skibet? Ja, for det første er det naturligvis meningen at
vi i den udstrækning det overhovedet er muligt og under hensyntagen til vore forskellige erhverv og andre
interesser vil opleve glæden ved at sejle og lære vort fædreland at kende fra søsiden. Vi har en uge om året,
hvor alle anpartshavere med samt vore familier prøver at sejle sammen uden andre gæster. Derudover
sejler vi gerne med vore andre venner og bekendte imod en rimelig erkendtlighed til drift og
vedligeholdelse. Vi er i gruppen syv med certifikat til at være skipper, så det går rimeligt godt med at være
på togt i danske farvande 6-8 uger i sommertiden, samt at sejle flere weekendture og enkeltdagsture i
foråret såvel som efteråret.
For det andet har vi en dejlig tid sammen, mens skibet ligger ved kaj eller bedding, idet der jo er nok at se til
når man skal vedligeholde et sådant gammelt træskib. Vi prøver så vidt muligt at lave alting selv alting selv,
idet enhver for for fremmed arbejde i forbidnelse med reparation, vedligeholdelse og ikke mindst
forbedringer, hurtigt kan dræne en i forvejen meget slunken kasse. Vi har noget tanker om i rimelig grad
under hensyntagen til komfort og sikkerhed, at føre skibet tilbage til noget a la det oprindelige. Det
medfører selvfølgelig mange diskussioner, f.eks. Om hvorvidt vi skal fjerne styrehuset eller ej. I sidste ende
skal det være en fornøjelse at sejle – og ikke mindst for vore små søfolk, og dem har vi da heldigvis en del af
gennem tiden. Mere nærliggende planer går på at få fjernet den grimme nedgangskappe til opholdsrummet
og få lavet et ruf, som giver bedre højde i ”stuen”. Men det kræver tid og penge, så det bliver ikke lavet fra
den ene dag til den anden.
Nu stunder vi jo raskt mod sejlsæsonen, så det ville måske være på sin plads at sige lidt om vore planer for i
år. Som man hurtigt kan regne ud, fylder Grønne Erna her i 1983 75 år. Vi har tænkt os, at det i den
anledning kunne være morsomt at tage til hendes føde by Esbjerg. Om det bliver en realitet, kan ikke på
nuværende tidspunkt siges, for der er mange meninger og også en sejlskibsregatta at tænke på. Vi skal i
nærmeste fremtid have et møde, hvor vi kan drøfte mulighederne og på demokratiskvis afgøre, hvad vi vil.
Tager vi til Esbjerg, skal vi nok regne med at det bliver en 14 dages tur, selv om der kan både på- og
afmønstres undervejs, og det uanset om vi sejler norden eller sønden om Jylland.